Kniplerier

30. november 2024

En ny juleknipling er ved at dukke frem.

28. oktober 2024

Billeder fra min stand på Kniplemessen i Haslev her i weekenden 26. og 27. oktober. Det er altid dejligt at være sammen med en masse andre mennesker med samme interesse.

Jeg fik færdiggjort mønstret til puden inden messen. Det kan findes under mønstre-dekoration.

22. april 2024

Tak til alle der besøgte vores stand på Kniplemessen i Viborg her i weekenden 20. og 21. april. Det var bare rigtig hyggeligt med alle de gode kniplesnakke.

Jeg fik færdiggjort mit seneste projekt lige inden messen. Nu skal jeg have mønstret gjort klar til salg.

2. februar 2024

En nat hvor jeg ikke kunne sove fik jeg en idé til et nyt knipleprojekt. Det involverer 180 par.

Prikkebrev og de 180 par ligger klar.

Har nu fået alle 180 par sat op.        

Så er det spændende om det kommer til at give den effekt jeg håber. Men det vil vise sig når jeg får kniplet et stykke.

30. oktober 2023

Så er vi hjemme igen efter nogle dejlige dage på Kniplemessen på Emmaus i Haslev her i weekenden den 28. og 29. oktober.

Tak til alle der besøgte standen. Tak for alle de dejlige kniplesnakke.

11. oktober 2023

Det kører helt rundt for mig for tiden 😀. Har lavet endnu en spiral. Den nye spiral er ikke helt så enkelt i mønstret som de sidste. Spiralen er monteret i fyrfadsstage  fra Brink Nordic (18 cm). Til spiralen erder kniplet knap 6 omgange

Prøvede at lege lidt med mønstret. Så "kuglen" er kniplet på samme prikkebrev. Her er der kniplet 2 1/2 omgange og så er den syet sammen ned i midten.

3. oktober 2023

På Kreativ messen i Aars i april i år havde jeg workshop. Workshoppen var for alle. Hvilket betød at jeg skulle finde på en lille meget enkel ting, som alle nemt kunne sættes i gang med. Det skulle også være en lille ting, som man kunne nå at blive færdig med. Jeg havde lavet en meget enkel spiral, som jeg tænkte kunne hænges på en troldegren.

Jeg har for lang tid siden købt to glas som enten kan bruges som vaser eller lysestager. Når de bliver brugt som lysestager kan de pyntes inden i glascylinderen. Spiralen passede lige i dameter til cylinderen, så nu har hver lysestage fået en spiral i sort hørtråd og kobberfarvet tråd.

2. oktober 2023

Så blev det efterår og roen til at være indenfor melder sig så småt, så det betyder at der kommer lidt gang i kniplepindene igen. Jeg har været ved at prøve at kniple nogle små stykker til at komme i æsker med passepartout.

20. februar 2023

Så har jeg fået kniplet farveprøver af kniplingen til min poncho. Prøverne er kniplet i pagodasilke. Jeg går videre med den knipling til venstre. Så skal der bare rulles op og igang. Der skal bruges ca. 1,60 m.

22. januar 2023

Jeg drømmer om, at kniple nogle farvestrålende kniplinger og sætte dem på en poncho. Som et lille forprojekt blev denne lille mobiltaske lavet.

Kniplingen er kniplet i idria-tråd nr. 30. Der er 7 farver kniplingen.

17. oktober 2022

Så blev jeg langt om længe færdig med min lille filtede taske. Fra starten var idéen at jeg ville kniple nogle sommerfugle i uld og sætte på den filtede taske. Men det fungerede ikke. Jeg havde svært ved at give slip på ideén, så der blev kniplet nogle forsøg. Til sidst gik jeg fra idéen og der er sat to sommerfugle kniplet i hørtråd på tasken.

16. oktober 2022

Jeg har fået Yaspe Shangtung Nm 30/2 hjem. Har materialekits med til nettet på messen i Haslev 29. og 30. oktober 2022.

15. oktober 2022

Jeg har fået lov til at sælge Annette Larsens fine knipledesigns.

De kan findes under mønstre - Annette Larsen.

15. februar 2022

Er blevet færdig med et net.

Kniplingen er syet ind sømmene. Der er sort stof bag ved kniplingen. Alle de passive par er i sort. Det gør at de passive par mellem de farvede felter ikke rigtig ses og at de farvede felter træder mere frem. Kniplingen er kniplet i silke Yaspé Shangtung fra Bart and Francis. 

Når der skulle syes en knipling ind i nettet, så skulle det ikke være "en slatten klud", men der skulle være noget hold i det. Så derfor valgte jeg at sy nettet i en meget kraftig stof.

Januar 2022

Så kom min nye hjemmeside endelig på banen. Det har været et ønske i lang tid.

Fremover vil der hver måned komme en lille opdatering her med hvad jeg roder med af kniplerier. Håber det kan give inspiration til andre.

unsplash